Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Nye regler for førercercertifikater

Den 1. januar 2018 træder de nye regler for certifikater til kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere i kraft. Læs hvad det betyder for dig.

Har du et certifikat, der er udstedt efter de nuværende regler, vil det stadig gælde med visse undtagelser.

Teleskoplæssere
Fremover skal alle, der fører teleskoplæssere have et teleskoplæsser-certifikat. Tidligere har det været tilstrækkeligt med et gaffeltruckcertifikat, men fra 1. januar 2019 kræves certifikat til teleskoplæsser.

Hvis teleskoplæsseren skal bruges til kranarbejde, og løftekapaciteten er over otte tonsmeter eller anvendes til løft af personer, skal du fremover have bestået teleskoplæsseruddannelsen og kranbasisuddannelsen.

Kranfører
Fremover skal du kun have uddannelse og certifikat til kraner med en tilladt belastning på over otte tons/tonsmeter uanset krantype. Det betyder, at færre personer bliver omfattet af førercertifikatreglerne, som Dansk Byggeri har kæmpet for længe.

Gaffeltruck og gaffelstablere
Gaffeltruck- og gaffelstableruddannelserne er begge uændrede.

Det nye er, at gaffeltruckcertifikater, der er udstedt efter den 1. januar 2018, ikke giver ret til at føre teleskoplæssere.

Gaffeltruck B-certifikater, der er udstedt efter de nuværende regler, giver ret til at føre teleskoplæssere til og med den 31. december 2018. Så du skal have et teleskoplæssercertifikat pr. 1. januar 2019.

Læs Arbejdstilsynets meddelelse: Forenkling af reglerne om førercertifikater. 


Mere information
Du kan få mere information i takt med, at Arbejdstilsynet udarbejder vejledninger.

Spørgsmål
Har du spørgsmål, kan du ringe til Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri på: 72 16 02 95.